Forsikringsaftaleloven – Eksempler på forsikringsafgørelser
Et forsikringsselskab havde efter Forsikringsaftaleloven aftale med en bank påtaget sig at yde garanti for pantebreve solgt af banken. I garantibeviset var det bestemt. at krav skulle fremsættes til banken senest 6 uger fra sidste rettidige betalingsdag. Et pantebrev, som banken havde solgt til en murermester, blev misligholdt, men på grund af en misforståelse blev misligholdelsen først anmeldt til banken 12 dage efter udløbet af den nævnte frist. Forsikringsselskabet afviste kravet som for sent anmeldt.
Det antoges, at garantien var en forsikringsaftale. der var omfattet af Forsikringsaftaleloven men på hvilken lovens § 21. stk. 4 ikke kunne anvendes. Overskridelse af anmeldelsesfristen kunne derfor ikke medføre garantiens bortfald. Loven finder ikke anvendelse på abonnementskontrakter, f.eks. kontrakter om vedligeholdelse af motorer eller centralvarmeanlæg eller om udryddelse af skadedyr. Sådanne kontrakter antages ikke at gå ud på overtagelse for uvisse begivenheder. Afgrænsningen over for de aftaler, der omfattes af loven, er vanskelig. I tvivlstilfælde må loven kunne anvendes analogt.
En ikke-bindende aftale vedr utøj
En abonnementsaftale om væggetøjsudryddelse var tegnet på 10 år og skulle ifølge kontrakten fortsætte i en ny 10-årig periode, hvis den ikke var opsagt ved den første periodes udløb. Aftalen fandtes at måtte sidestilles med en forsikringsaftale og var ikke bindende for en ny periode, da påmindelse i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 31 ikke havde fundet sted.
Afgørelsen i U 1966488 (ØLD) forekommer tvivlsom. Det antoges, at Forsikringsaftaleloven § 31 hverken direkte eller analogisk fandt anvendelse på en aftale om vedligeholdelse, reparation og eftersyn af el-motorer.
Kommuneforsikring A/S
Kommuneforsikring A/S havde i 2004 – sammen med sit datterselskab, Kommunernes Arbejdsskadeforsikring – en præmieindtægt på 1,3 mia. kr. Selskabet, der er opstået i 2001 ved omdannelse af Kommunernes gensidige Forsikringsselskab (stiftet 1971), tilbyder samlede forsikringsløsninger for kommuner og amter, ligesom det også markedsfører sig som forsikringsselskab for alle familier med tilknytning til den kommunale sektor. Kommuneforsikring har i øvrigt i høj grad arbejdet med rådgivning om risikostyring og certificering af kommuner og amter i relation til disses skadesforebyggende arbejde.
Forsikringsselskabet Aktiv A/S
Kriserne i 1992-93 i Hafnia og Baltica var koncentreret om disse koncerners holdingselskaber. Kapitalproblemer i de underliggende forsikringsselskaber, specielt i Hafnia-koncernen, på Finanstilsynets foranledning blev klaret ved kapitaltilførsel fra moderselskabet. I 1978 kom forsikringsselskabet Aktiv A/S i vanskeligheder. Selskabet var oprindelig stiftet i 1943 og drev virksomhed med ulykkesforsikring og motor- og anden ansvarsforsikring.
I 1978 var præmieindtægten på 4 mio. kr. eller 0,4 promille af den samlede skadesforsikringspræmie, og selskabet havde en meget beskeden kapital. Ved gennemgangen af selskabets regnskab for 1978 konstaterede Forsikringsrådet, at nogle aktiver var overvurderet, og nogle passiver undervurderet. Man var af den opfattelse, at selskabet med meget stor hast bevægede sig mod insolvens og illikviditet. Forsøg på rekonstruktion mislykkedes, og herefter tilbagekaldte Forsikringsrådet selskabets koncession. Ligeledes besluttede man i august 1979 at sætte det under likvidation.
Præsentation af løsning
Det er i denne fase, at man er nået til at præsentere kunden for de forskellige løsningsmuligheder. Det vil sige, at man skal forklare kunden:
- Hvilken løsning eller hvilke løsninger man foreslår. I casestoryen anbefalede Alice, at en taksator blev sat på sagen.
- Hvorfor man foreslår netop denne løsning. Alice forklarede, at det var den hurtigste måde at få opgjort skaden på.
- Hvad hans fordel eller udbytte er ved denne løsning. Alice slog fast, at det var den bedste måde for ham.
Hvad der eventuelt yderligere skal ske før sagen er løst
l denne fase er det altså ens opgave at forklare og kundens opgave at stílle spørgsmål. Man skal altså hjælpe kunden med at vurdere de forskellige løsninger og vælge den, hvis kunden har et valg, som kunden selv finder bedst. lgen er det det væsentligste princip at tage en ting ad gangen. Også her er det vigtigt at afslutte med et checkpoint, hvor man stopper op og sikrer sig, at kunden forstår løsningen, og hvad der nu skal ske. I casestoryen benytter Alice en variant, idet hun fortæller, at en taksator straks vil tage kontakt med Andreas Christiansen, hvis det er ok, og oplyser endvidere, at man altid kan ringe til hende, hvis der er noget, man er i tvivl om.