Boligjagt: Hvad skal du have styr på, inden du køber drømmehuset?

Uanset om du har fundet drømmeboligen i et villakvarter, eller om du har forelsket dig i et projektkøb, skal der ved boligkøb altid udarbejdes et skøde, som bliver købers bevis for, at overdragelsen har fundet sted. Vi vil give dig nogle råd til, hvordan du sikrer dig bedst under et køb af en bolig. Det handler nemlig både om, at du skal tegne gode forsikringer, og du skal alliere dig med nogle fagpersoner.

Projektkøb: Hvad skal du være opmærksom på her?

Der er så mange fordele ved et projektkøb, at vi ikke har plads til at liste dem alle sammen op her. Men to af de bedste ting ved et projektkøb er, at du er den allerførste, som flytter ind, og du kan få lov til at bestemme nogle indvendige materialer.

Men der er også ting, som du skal være opmærksom på, når du køber et projektkøb. Det er blandt andet, at indflytningsdatoen kan udskydes på grund af fejl og mangler, hvis byggeriet ikke lever op til de forventninger, som du har opsat til bygherrerne.

Det er derfor vigtigt, at du både får gennemgået tilstandsrapporten i samarbejde med en fagmand og ikke mindst advokat, så du er sikker på, at alt er opfyldt. Typisk er det nemlig ikke muligt at få en ejerskifteforsikring på et projektbyggeri, hvorfor det er vigtigt, at du selv er meget opmærksom på, at der kan være fejl og mangler, der skal optimeres, inden den endelige købesum bliver frigivet. 

Når du køber en bolig

Når du køber en bolig, som allerede har haft en anden ejer, er det muligt at tegne en ejerskifteforsikring, hvilket vi anbefaler, at du som køber tegner. Det giver en god sikkerhed i forhold til de skjulte fejl, der kan være rundt i huset.

Når du køber et hus eller en lejlighed, vil sælger stå for at lave en tilstandsrapport, hvor sælger er forpligtet til at opgive alle fejl og mangler ved huset, som sælger er bekendt med. Der kan derfor være fejl, som sælger ikke selv kender til, hvorfor en ejerskifteforsikring kan være en stor hjælp. Den dækker eksempelvis for elinstallationer, som er ulovlige.

Hvis du har forelsket dig i et ældre hus, kan det være en god idé at undersøge, om du har mulighed for at få en udvidet ejerskifteforsikring. Den vil nemlig dække mere og større skader og fejl, hvilket kan spare dig for rigtig mange penge, hvis du eksempelvis opdager skimmelsvamp.

Skøde ved køb af hus eller projektkøb

Uanset om du forelsker dig i et projektkøb eller et ældre hus, skal du have lavet og ikke mindst tinglyst et skøde. Skødet er som sagt beviset for, at overdragelsen af ejerskiftet har fundet sted, og du nu derfor er ejer af drømmehuset. Det skal tinglyses, så det bliver juridisk bindende. Et skøde, som ikke er blevet tinglyst, er ikke gældende.

Du kan læse mere om skødet her, hvor du også kan læse mere om at få hjælp af en skødeadvokat til at udarbejde og tinglyse skødet, så du er sikker på, at det bliver lavet korrekt uden tvetydigheder og mangler.  Find en rutineret skødeadvokat på skødeservice.dk/skødeadvokat.