Livs- og pensionsforsikring

Livs- og pensionsforsikring

På livs- og pensionsforsikring markedet (pensionsforsikring) var de to største virksomheder ved årtusindeskiftet Danica og AFP Pension. Danica have i 2004 en samlet præmieindtægt på 13,1 mia. kr. og en balance på 204 mia. kr. ultimo året, mens AFP Pension havde 13,0 mia. kr. i præmie og 196 mia. kr. i balancesum. I AFP -koncernen indgår Lærernes Pension med ca. 2 mia. kr. i præmie og en balance på ca. 13 mia. kr. De to største livsforsikringsselskaber havde i 2004 en andel på ca. 35 % af det samlede marked målt på præmie/medlemsbidrag.

Ud over de to store livsforsikringsselskaber opererede der i 2004 37 livsforsikringsselskaber og 30 tværgående pensionskasser på markedet. De samlede præmier til livsforsikringsselskaberne androg ca. 151 mia. kr. og balancen 810 mia. kr. For de tværgående pensionskassers vedkommende var der tale om et samlet pensionsforsikring medlemsbidrag på godt 14 mia. kr. og en balancesum på 339 mia. kr. Derudover var der 44 firma-pensionskasser med en samlet bidragsbetaling på 620 mio. kr. og en balancesum på godt 39 mia. kr.

SamUnion Liv & Pension

Blandt virksomhederne på dette marked skal herudover nævnes SamUnion Liv & Pension, der i 2004 havde en præmieindtægt på 6.0 mia. kr. og en balance ved årets udgang på ca. 95 mia. kr. Selskabet var oprindelig (fra 1971) et selskab i Eminent Forsikring. I 1995 fusionerede Eminent som nævnt med pensionsforsikring Baltica. I 1999 blev Eminent -Baltica fusioneret ind i Unibank-koncernen, der året efter blev en del af den nordiske bank- og finanskoncern SamUnion. Skadesforsikringsaktiviteterne i Eminent -Baltica blev herefter i 2002 overtaget af Eminent i Danmark smba. Livsforsikringsaktiviteterne er forblevet i SamUnion-koncernen.

Sampension havde i 2004 en samlet pensionsforsikring præmieindtægt/medlemsbidrag på 5,7 mia. kr. og en balance på 80 mia. kr. Sampension er et administrationsfællesskab, der administrerer pensionsordninger for Kommunernes Pensionsforsikring (stiftet i 1945). Sampensions speciale er pensionsordninger aftalt som led i kollektive overenskomster hovedsageligt vedrørende den offentlige og kommunale sektor.

Lov om forsikring

l Island har man i 1954  vedtaget en lov om forsikringsaftaler, som ret nøje følger lovene i de øvrige  nordiske lande. Lovens karakter Forsikringsaftaleloven har i vid udstrækning, på samme måde som f.eks.  kreditaftaleloven og lejeloven, karakter af en social beskyttelseslov. Det er jo nemlig saaledes, fremhæves det i de danske motiver, at naar Vilkaarene for den enkelte Forsikring skal fastsættes, har Selskabet i Almindelighed en adskilligt stærkere Stilling end den forsikringssøgende.

Det er Selskabet, der staar som den sagkyndige overfor Lægmand. Det er Selskabet, der udarbejder  Betingelserne, som normalt er af et saadant Omfang og Indhold, at den anden Part faktisk ikke vil. Det kan strengt taget heller ikke kan forlanges, at han skal sætte sig nøjagtigt ind i dem. Meningen med mange af lovens bestemmelser  har derfor været at beskytte forsikringsselskabernes medkontrahenter, forsikringstagerne, mod selskabernes faktiske magtposition.

Et tænkt forsikringseksempel

Han må siges at have handlet groft uagtsomt og vil som følge heraf være erstatningsansvarlig. Derfor kan man gøre regres mod ham og hans ansvarsforsikring og dermed få refunderet skadesudbetalingerne til familien Christiansen. På dette grundlag beslutter Alice derfor ikke at gøre underforsikring gældende. Hun vil dog i samarbejde med assurandøren lægge op til en ajourføring af forsikringssummen. Så man kan få rettet op på underforsikringsforholdet. Samtidig vil hun foreslå med speciel henvisning til familiens dyre B & O-anlæg, at forsikringen udvides med en el-skadedækning.

Efter sit møde med Niels sætter Alice sig til at lave et brev til kunden. Heri vil hun bekræfte dækningen af de skete skader. Hun vil også forklare, hvorledes man vil erstatte skaderne og begrunde, hvorfor man ikke vil gøre underforsikring gældende. I brevet vil hun igen nævne, at fru Christiansens fald på trappen skal anmeldes til ulykkesforsikringen. Dette brev vil hun sende via assurandøren, således at han kan udnytte de salgsmæssige aspekter til regulering af forsikringsforholdet. Hun vil også skrive til naboen og bede ham anmelde skaden til sit forsikringsselskab. Senere vil hun fremkomme med et egentligt erstatningskrav, når hun kender kravets økonomiske størrelse.

Dette indlæg blev udgivet i Forsikringstilbud og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *